The Achskelian Fallacy

Effect and Cause: Legenden om Theo Falkenbach S01E01

Kapitel 1: Verdensfortet

Jacoun og en gruppe helte fra forskellige dele af verden, har jagtet troldekongen Skalmad gennem Moonstair og en række andre dele af verden.

I en dyb og mørk hule støder gruppen på et par væsener, der viser sig at være hekse. Gruppen bliver ramt af et bagholdsangreb, og kun Jacoun overlever med nød og næppe.

En anden gruppe af eventyrere kommer dem til undsætning, herunder barden Alaran.

Jacoun holdes i live af eventyrerene, og de drager tilbage til deres hus i Speleos. Undervejs hjem udbryder Jacoun flere gange at han har “Hørt Theo!”. Da Jacoun har svær feber, ved gruppen ikke helt hvad de skal lægge i det.

På vej hjem skyder de genvej gennem en sump, hvor de møder et mægtigt sumpmonster, der giver dem kamp til stregen. De overvinder dog til sidst monstret, og ankommer efter et par dage til deres hus i Mekrinensburg.

Jacoun råber at de andre skal komme op. Når de kommer, forklarer han febrilsk (igen) at han har “hørt Theo”, hvilket han gentager flere gange. Han prøver at overbevise dem om at de skal tage til verdensfortet, hvorefter han mister bevidstheden.

I dette øjeblik høres et skrig fra stueetagen. Gruppen styrter ned af trappen, og ser en mand kravle ind af døren, smurt ind i blod, og med en kniv i ryggen. Han når at gribe fat i kraven på den første der nærmer sig, og udbryder med sine sidste kræfter, “Darmok… Darmok!”

Eventyrerne undersøger hvor verdensfortet ligger. Der er dem der mener at Verdensfortet blot er en hyggelig historie man fortæller, ligesom Juleelveren. Dem der mener det findes, peger dog i overvejende grad på Vinterstormens Skov, som det bedste bud. Eventyrerne beslutter sig for at tage mod Verdensfortet, og går mod Vinterstormens Skov for at lede.

Undervejs falder de i et baghold. En gruppe undeads overfalder dem. De skriger “For Darmok!” idet de angriber. Efter nogen kamp får eventyrerne overmandet disse monstre.

Det er middagstid, og solen står højt på himlen. Alligevel er det som om det meget hurtigt bliver mørkt, efterhånden som gruppen nærmer sig vinterskoven. Man kan efterhånden ikke se hverken sol eller himmel, og selv om det er midt på dagen, kan man nærmest kun se som var der fuldmåne.

Da gruppen har ledt noget tid efter tegn på Verdensfortet, kommer de til en lysning i den mørke vinterskov. Lysningen er i sig selv ikke usædvanlig, bortset fra at den faktisk er lys. Da gruppen træder ind i lysningen, bliver de mødt af et par Eladrins med bogstaverne “VS”
markeret i et emblem omkring kraven. De står omkring en græssti der peger tilbage ind i den mørke skov.

“Hvem er I?”, siger de. Gruppen prøver at forklare sig, men først da de nævner Jacoun sker der noget. Pludselig bliver vagterne meget undskyldende, og byder gruppen velkommen. Gruppen bliver bedt om at træde ind i den lille cirkel i lysningen som vagterne står i. Vagterne slår 2 gange i jorden med deres stave, og gruppen begynder at høre sang i det fjerne. Lyden tager til, og efterhånden kan de også ane lys mellem træerne. Over et minuts tid åbenbares Verdensfortet for dem. De står nu i den ene ende af Verdensfortet.

Encounters:

  1. Silt Monster i sumpen
  2. Undead Group + 2 stk Acolyte of Darmok
  3. Random Encounter (undeads)

Comments

fedt update – har rette vores hjem by

 

Tak! Jeg var lidt i tvivl om lige netop den del, så det er godt der er nogen der er vågne :)

chrivers

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.